MC Sofahjørnet

Over Jerstal og Motorcyklister

 Selv om Over Jerstal ikke er stor på landkortet, så finder man overraskende mange motorcyklelister, og motorcykel interesserede, i byen og dens omegn.
Det er helt almindelige folk, unge som gamle, der bare har en lidenskabelig hobby, uden relationer til det såkaldte rokkermiljø, med rygmærker, og negative omtaler i medierne.
Nogle er medlem af en civil klub, nær eller fjern, andre mødes bare med naboerne, eller bekendte, og kører en tur, og det kommer ikke så meget an på, hvad man kører på, bare der bliver kørt.
I Over Jerstal findes der både dem der er helt vilde med de store Goldwings, eller Harley Davidson, BMW eller Suzuki. Nogle foretrækker Veteran motorcykler, andre skal bare ha noget der kan køre.
I begyndelsen af ´90serne, var der en lille gruppe venner og naboer, de der ikke havde mc kørekort og motorcykel fik det, ,der begyndte at køre sammen, og blev kendt som McHjørnesofa.
McHjørnesofa navnet, fordi  der hos det ene par blev indgået et forlig, han fik motorcykel og hun en hjørnesofa, og så var det spøgefulde navn snart daglig tale, internt i gruppen.
Det blev til mange gode ture, og weekend ophold rundt omkring, før der kom andre nye interesser, ind og optog fritiden. Enkelte droppede motorcyklen helt.
Jeg har her en lille historie / rejsebeskrivelse af en, af de køreture der gik til Sverige…

K.S.Sørensen

En lille historie

Dengang , æ Hjørnesofa, endnu var ny, og mc-kørekortet, for nogle af deltagerne, endnu kun var meget lidt brugt, blev der ved en uofficiel generalforsamling, omkring et cafeteriabord, i Billund Lufthavn, efterår 1993, besluttet at der skulle arrangeres en forlænget weekends tur til Sverige.
 Som vedtaget, så gjort. Efter en vinteropstaldning, og olieskift, pudse, polere og andre klargørings ritualer, samledes alle i hjørnesofaen, til , hvem tager hvad med møde.
Af  deltagere:  Deesen og Moar , som var vært ved kaffe og kage, Jynne som formand og turens arrangør, de to brødre, Dax og Rød-mås, turens fotograf, Mindstemand, og så Gogs, som var hoppet med på vognen. Til oplysning havde Jynne inviteret en kollega med, Steen, som vi dog først ville møde på turen.   
 Øverst på listen, af hva´ska´ vi ha´ mæ´, stod der ” ØL ” , vi ved jo alle, at det i Sverige, er vanskeligt, at få fat i nogle ordentlige vitaminer, men en hurtig over-grænsen-tur blev planlagt og så var den klaret. Ellers var der ting som madvarer, hovedpinepiller, lappegrej, vejkort og lign.
Aften før afrejse havde alle deltager travlt med at arrangere bagagen på motorcyklerne, ikke nogen let sag for nybegyndere, der blev snurret og snøret, flyttet og byttet om, og tyngdepunktet afprøvet,
og på et tidspunkt kom Deesen stolt ind til sin kone, ”så Moar, nu er cyklen pakket, så nu kan vi godt tage af sted.”. Moar lignede dog et stort spørgsmålstegn, for på køkkenbordet foran hende lå endnu alt tøjet, toiletgrej, og anden bagage, så hun måtte lige ud og se hvad han mente med det.
”Jamen Deesen dog!, hvor skal vi gøre af vores tøj??”, udbrød hun, og tog sig til hovedet. Nu skulle hun godt nok sidde bag på, ved Jynne, på turen, men Deesen havde udnyttet hver en lille ledig plads på cyklen, til øl, bortset fra den plads han havde brugt til deres soveposer, og en dåse kædespray. I hast blev resten af deltagerne tilkaldt, og bagagen, og nogle af øllene, blev fordelt.
Mindstemand havde til turen ombygget den ene sideboks, til en kølerboks, isoleret med flamingo, og deri blev al, kød og frostvarer pakket ned i, om morgenen, på afgangsdagen.
Fuldtanket, fuldpakket og fuld af  spænding, gik det så derudaf, men allerede ved motorvejspåkørslen, trak Gogs ind til siden, problemer allerede??, ” Nej !! jeg skal bare ha´ noget andet musik på min Diskman” kom svaret fra ham. Nå! , videre, Kolding, var det ikke her ved denne af/påkørsel, at Steen skulle slutte sig til os?. Lige nord for Kolding, trak vi så ind på en rasteplads, og ventede.
 ” Sig mig, var det på sådan en mørkeblå BMW, ham Steen kører?.” Kom det over fra Dax, da han havde fået landgangsbroen, på sin BMW hjelm slået op, og ild under en smøg.
” Ja! ” svarede Jynne.
” Jamen så, så jeg ham, køre ned ved af/påkørsel nord, og køre sydpå mod grænsen.”
”Hvad fa…..! Jynne, har du ikke fortalt ham at det er Sverige vi skal til. He! He!” kom det tørt over fra Deesen.

” Okay!. I kører videre til færgen, så kører jeg af ved næste afkørsel, og kører tilbage efter ham.” lød ordren fra Jynne.
Som sagt, så gjort, og da flokken ankom til Knudshoved, kom også Jynne med Moar bagpå og Steen, flyvende.
”Hold kæft hvor vi kørte stærkt!” kom det fra Moar, da hun med stive og krampagtige bevægelser steg af Jynnes Bimmer.
Så var der en god times pause,  på turen over Storebælt, hvor der blev hældt lidt kaffe mm. indenbords,og Moar fik igen blodet til at cirkulere i hænderne.
Godt ved modet og godt tanket op med kaffe, fortsatte turen så videre mod øst, over ” æ´Djævel Ø”, også i lokalsproget kaldet Sjælland. Stille og roligt, og kun med en enkelt smøg pause. Dog på de sidste små  tredive kilometer, før Helsingør, begyndte Gogs´s MC at trække til højre med jævne mellemrum. Det viste sig, efter nogen tids iagttagelse, at det var hver gang der blev passeret en McDonnald, Cafeteria, eller anden form for spisested. Han måtte dog vente med at få sin spiselyst stillet, til ankomsten i Helsingør , hvor hans mave sågar knurrede over, at alle først skulle have tanket benzin på  ridedyrene.

Da McDonnald havde fyldt de flestes maver til nær bristepunktet, kørte hele flokken til færgen, der skulle sejle dem over til det forjættede land, Sverige.
Det havde været lidt koldt og noget fugtigt, da flokken kørte hjemmefra tidligt denne morgen, men nu her omkring middagstid, strålede solen som en lyst, og termometeret viste sommertemperatur. Dette bekymrede dog mindstemand lidt, for den bagende sol ovenfra, og et ovn varmt udstødning under sidetasken med kølevarer, kunne ikke gå godt i længere tid.
Landgang i Sverige, og så en god køre tur i retning af Ljungby. Dejligt vejr, flot natur, og minimal trafik. Alle nød den hyggelige tur og var lidt ukoncentreret, indtil Jynne der lå forrest pludselig smed fuld anker.
” Det var sku´da derhenne vi skulle dreje”, var den melding der kom fra ham.

Alle kastede et blik tilbage på et skilt der stod ca. 100m længere tilbage, ” LilleLap”, jo den var god nok, der skulle vi nedad. En U-vending blev udført, og så tilbage og ned af en ,…. GRUSVEJ !!.
De der kørte forrest priste sig lykkelige, for der opstod en kæmpe støvsky, og de bagved kørende, der ikke havde visiret slået ned, fik det gjort i en fart.
Efter, hvad nogle følte, en uendelig lang tids kørsel, og tvivl om hvorvidt det nu ku´ passe, at dette var den korrekte vej, standsede Jynne ved en lille sidevej,og studerede den kørevejledning han havde fået tilsendt.
” Til venstre af vejen mod Lillelap, kør til i kommer til en vej der går til venstre med et stengære, og følg vejen, til i kommer et stykke ind i skoven, og så ligger sommerhuset på venstre side i en lysning, der står et skilt ved indkørslen, hvorpå der står Lillehus”, læste Jynne højt for sig selv.
Jo det måtte være den vej, …..  markvej??
Ganske rigtig efter nogle minutters kørsel af denne tvivlsomme vej, dukkede et hyggeligt sommerhus op som passede til beskrivelsen.
Normalt, i virkelighed, som på film, parkerer motorcyklister altid i en eller anden form for orden, denne kunne man lede længe efter her, med mindre man hører til dem der mener at kaos også består af en eller anden form for system. I så tilfælde var systemet her, at man parkerede der hvor mc`ens støttefod kunne pladsers på en sten eller pind og lign.
”Hold da kæft, alt den støv skal jeg sku´ ha skyllet ned. Er der flere der vil ha´en skummer”:Udbrød
Deesen, og begyndte at pakke øllerne ud.

Der skulle ikke køres mere denne dag, og næsten alle smed sig, små trætte, ned i græsset omkring den kasse dåseøl der var blevet pakket ud. Kun Jynne og Moar  løb omkring, frem og  tilbage om huset, inden de også slog sig ned, og fik ganen skyllet.
Efter en time eller to, og en tom kasse øl. ” Det er sørme ellers et rigtigt hyggeligt sommerhus, med pejs og det hele”, kom der fra Moar.
Sommerhuset ?. Det havde endnu kun Jynne og Moar set indefra, så gruppen blev langsom enig med sig selv om, at det da vist var på tide, at tjekke det efter. Der skulle jo også pakkes ud, og snart skulle der også tænkes på aftensmad.
” Guuud!!, vi skal da ha´ madvarerne ind i køler og  i fryseren” Udbrød Moar
Hende og Mindstemand, åbnede med stor spænding den flamingo-isolerede sidetaske.
Til alles store overraskelse, var alt, bortset fra kød & mel boller, stadig bundfrosset.

Den står på suppe i aften, var meldingen fra Moar. 
Nu var sagen den, at gruppen bestod af otte personer og sommerhuset havde egentligt kun sovepladser til fem, så fordelingen blev, at Deesen og Moar, fik værelset med to senge, senere døbt ægteværelset, og Jynne, Gogs, og Steen fik værelset med en køje og en seng, senere døbt snorkerummet, Mindstemand, Dax og Rød-mås blev derfor henvist til stuen, dels på gulvet og sofaen. Nu havde Jynne og Deesen,  tidligere på aftenen, haft det sjovt med, at fyre op i brændeovnen, som jo netop stod i stuen, så ved sengetid var der temmelig varmt i stuen, dog udholdelig hvis man lå uden dyne, men i løbet af natten skulle Jynne lige et smut på det lille hus, og lagde så vejen forbi stuen, ”Hva´ så knægte, kan i holde varmen?”, sagde ham, og smed to, tre store brændestykker på ilden, før nogen af de tre halvsovende nåede at svare ham. Dette resulterede i at en halv time senere var der sauna temperatur i stuen, ” Har i noget imod at jeg åbner vinduerne??”, kom der stønnende over fra Rød-mås, og der kom ingen protester, Både Mindstemand og Dax, ville hellere kæmpe med de store svenske myg, frem for at mumificere i den uudholdelige varme.
Om morgenen var Deesen den første der stod op, og lige efter kom Steen, ” Hold da op!, hvor Jynne og Gogs dog Snorker, jeg har næsten ikke fået sovet.” kom der klagende fra ham.
Da Deesen og Steen var de første der var oppe, var det også dem der hentede rundstykker og tilbehør, inde i Ljungby.  Og hvilke rundstykker, de var fantastiske, og Deesen fortalte med store armbevægelser, hvordan man i bageriet fremstillede dem. De måtte jo af bagdøren, for herover åbnede bageren ikke før omkring kl. 9.
Også denne dag var det et fantastisk fint vejr, så sofagruppen valgte at køre en tur rundt i Småland, en hyggetur på et par hundrede kilometer, og undervejs blev der provianteret til aftenens grillfest.

” Hold da kæft, hvor er vejene da bare ujævne her i Sverige!”: klagede Rød-mås, da han ved hjemkomsten, steg af motorcyklen. ” Det er sku´ da til og få helt ond i røven af.”: fortsatte han og masserede sine ømme baller. Resten af gruppen syntes nu ikke at det var så slemt, enkelte syntes endda at vejene, mange steder var bedre end derhjemme.
” Ha!!..: Det er da ikke vejene der er noget galt med.”; kom der så pludseligt fra Steen, der stod og så på Rød-måses mc.” Det er dine støddæmpere der er punkterede”.   Ganske rigtigt, ved nærmere eftersyn, hvilket egentlig ikke var nødvendigt, for hele motorcyklens bagende var oversprøjtet med olie, var begge støddæmpere utætte, og helt tømte for olie.
Efter en kort afslapper, blev der tændt op i grillen, og dækket op ved terrassebordet, og en god portion pølser og øl, blev hevet indenbords.
Aftenen fortsatte med de våde varer, og med kortspild, fordelt i to grupper. Steen der spillede med og mod Gogs og Deesen, blev i løbet af aftenen mere og mere forvirret. Han syntes hele tiden at tabe, og kunne ikke rigtig blive klog på om det var fordi han ikke helt forstod de sønderjyske udtryk, eller om spillereglerne i sønderjylland var anderledes en dem han kendte, om han bare var uheldig, eller om de to bare snød som vandet driver. Vi andre i sofagruppen ville nok ha´ gættet på det sidste.

Da sengetiden nærmede sig spurgte Jynne..” Skal jeg ikke lige smide noget mere på brændeovnen?”
”NEEEJ !!!!”: brølede Dax ,Rød-mås og Mindstemand  i kor.
 Igen var det Deesen der var den første der stod op, så han og Gogs var dem der hentede rundstykkerne.  Jynne havde fødselsdag denne dag, så rundstykkerne blev fint pyntet med danske og et enkelt svensk flag. Efter at Jynne senere havde pakket sine fødselsdagsgaver ud, fem par strømper, en T-shirt, en svensk øl, og et par G-strengs underhyler, blev det så den tid hvor dagens køretur skulle planlægges.
”Hva´mæ og køre til Øland”: foreslog Jynne, og pegede på det opslagne kort over sydsverige.
”Tjo… det kan vi da godt”, mente resten af gruppen, det så ud til at være en overkommelig køretur. Hvad man dog ikke lige tog i betragtning var, at målestoksforholdene på Sverige kortet, ikke var de samme som på Danmarkskortet der lå ved siden af. Så sagt på en anden måde, Dax der havde den mindste benzintank, måtte tanke tre gange denne dag på turen. Men efter fire fem smøgpauser, blev Øland da til sidst nået, og nær toppen af øen blev der da også fundet et spisested, hvilket glædede Gogs gevaldig.
” Øhh… Hej du! Steen.!” : råbte mindstemand  pludseligt. ” Jeg kan se at du er begyndt at samle på søm”.
 Steen så lidt uforstående til bage på Mindstemand. ”
” Ja der sidder da i hvert fald et i dit bagdæk!”
Da Dax, Rød-mås og Mindstemand var gået forbi Steen´s Mc havde de tilfældigt set sømmet sidde fint og skinnende i bagdækket.
Hele sofagruppen var vent om for at tjekke sømmets fine pladssering, lige bortset fra Gogs, restauranten trak lidt mere i ham, men overvandt spisetrangen og kom til sidst også hen til de andre.
” Vi sætter sku´ en prop i med det samme, så kan limen tørre mens vi spiser.”: Sagde Jynne.
Mere eller minder forundret og måbende, så gruppen til mens Jynne frem fra BMWéns  gemmer fandt lappegrej frem, trak sømmet ud, kom lim på en gummiprop, mens Steen holdt en finger over hullet så luften i dækket ikke slap ud. Med et specialværktøj stak han proppen i huldet og færdig.
”Vi skærer delen af proppen, der stikker ud, af, når vi har spist og limen er tørret.”: sluttede han.

Efter at der var blevet spist og en gåtur i en ruin af en eller anden slotsbygning, gik turen så langsom hjemad. Et kort stop ved et fornøjelses / dyrepark, men gruppen blev enig  om af entréen var for dyr.
Pludselig, som skudt ud af en kanon fløj Steen, der ellers hele tide havde dannet bagtrop, forbi gruppen, og forsvandt af syne langt forude. Ca. ti – femten kilometer længere fremme, indhentede gruppen ham igen. Noget galt?, han holdt inde i siden.
 ” Jeg blev bare smøgtrængende, derfor kørte jeg lidt i forvejen” var hans svar.
Da hele sofagruppen endelig nåede hjem, var det ikke kun Rød-mås der havde ondt i røven, efter et kik på kilometertællerne var det alligevel blevet til en tur på næsten femhundrede kilometer.
Denne aften var der ikke megen vigør i nogle af medlemmerne, og klokken halv elleve var alle gået til køjs.

Dagen for hjemrejsen var kommet, og efter den nu traditionelle morgenrundstyk, begyndte fordelingen af rengøringsopgaverne. I løbet af de efterfølgende timer blev der så rent at det ikke var til at se, at otte vanvittige personer havde opholdt sig i huset, og dog, faktisk var der en forandring, der var renere end da gruppen ankom.
Kort før afrejsen, de fleste var så småt ved at komme i køretøjet.
” Nøøj!!  Den er godt nok galt med tønden, jeg bliver sku´nød til at slå en streg før vi kører”. Kom der klagende fra Jynne.
”Neeej!!.. Jeg har lige gjort WCét rent”; udbrød Moar. ”Så skal du sku´ selv gøre det ordentlig ren igen”
En halv time senere var Jynne også kommet i køretøjet igen, og sommerhuset blev låst af og tjekket et par gange, og så afgang mod Danmark.
Det var igen blevet en fantastisk flot solskinsdag, dog blæste det en del de sidste tredive kilometer før Helsingborg, en stærk sidevind der gjorde at de fleste lå helt nede på den ene side af motorcyklen, i stil med ræsekører, for at holde den på rette vej, men efter færgeturen og ankomsten til Helsingør var det stillevejr. Her tog gruppen afsked med Steen, der ville besøge sin familie, nu da han alligevel var på Sjælland. Gogs var igen blevet sulten, så mens han og et par andre fik noget at spise, gik resten til Kronborg slot for at gå en runde der.

Da alle igen var samlet, havde Jynne regnet ud, at ned en gennemsnitsfart på 95 km/t, kunne gruppen nå en færge en time før den forudbestilte. Mindstemand, som havde den mindste Mc, skulle køre forrest, så gruppen hold sammen, og det gik også fint, færgen en time før blev nået, men nej!, der var ingen mulighed for at komme med, så en god lang times ventetid skulle fordrives.
Gogs var selvfølgelig igen blevet sulten, men inden for hegnet på vente pladsen var der ikke muligt at få noget, så han måtte fint vente til han kom om bord.
Så blev der slappet af på dækket, af en af vognmandsrutens gamle færger, den friske havluft, det vil sige frisk når ikke lige dieselosen fra færgens skorstene slog ned, blev nydt, og man spekulerede på hvordan det ville blive at krydse Storebælt, når den bro som man var ved at bygge der over, var færdig om nogle år.
Resten af hjemturen var ren rutine, rygepauser, spisepauser, og benzintankningspauser, og godt vejr.
Hele McHjørnesofa gruppen ankom hjemme hos Gogs, aften, klokken halv ni, fik en afskeds-øl , og måtte konstatere at turen havde været en stor succes, som skulle gentages.
Mindstemand mente dog at han nok lige skulle have noget stører at køre på inden han igen tog turen. Han havde dog på dette tidspunkt ikke forestillet sig, at det allerede ville blive inden for det næste halve år, at det ville ske, og at turen for nogle ville blive gentaget til august, men det er en anden historie.

KSS.