Modtaget med tak, den 3.januar 2003
Kære webmaster , og Godt Nytår !
Jeg er ivrig slægtsforsker, og stødte ved et tilfælde på hjemmesiden for Over Jerstal.
I Bent Greisens indlæg fandtes ordet “kådnersted”, som jeg søgte på.
Lone – min kone – født Petersen er yngste datter af tidligere manufakturhandler Jakob Petersen i Over Jerstal, hvis far var L. J. Petersen.
Storesøster Aase og broderen Kjeld gik i skole med Bent Greisen.Min svigerfar døde i dec. 1981, men hans enke – Magdalene Petersen – lever endnu (85 år) og bor i Haderslev.
L. J. Petersen var en “stor” mand i Over Jerstal, hvilket også fremgår af de gamle avisudklip, familien heldigvis har gemt.
Jeg håber, dette indslag der fortæller en del om “gamle dage” i Over Jerstal, vil have Jeres interesse.
Venlig hilsen
Claus Dagger
Lauritz Jægesen Petersen blev født 20. maj 1874 i Ålkær og døde 29. dec. 1955 i Over Jerstal.
L.J. Petersen – Over Jerstal 1918 Købmand, hotel- og kroejer i Over Jerstal.
Avisudklip, “Dannevirke” Over Jersdal: 1929
Et mægtigt og fornøjeligt Rejsegilde.
“I Gaar rejstes Taget paa den store ny Forretningsbygning, som Købmand L.J. Petersen lader opføre. Hen imod Aften kom Folk strømmende i store Skarer, og snart var Bygningen prydet med 26 Kranse, 49 rødhvide Vimpler og 2 Dannebrogsflag, måske den største Æresbevisning, der er udvist noget Rejsegilde i Sønderjylland.
Ved 6-Tiden samledes Bygmestrene, Arkitekt Gydesen, Haderslev, Håndværkerfolkene og en Del særlig indbudte Gæster i den med mange Dannebrogsflag festligt smykkede Sal til Festmiddag, hvor Købmand Petersen junior på Forældrenes Vegne bød velkommen.
Gydesen takkede på egne og Håndværkernes Vegne, fordi Petersen havde taget Initiativet til det store Byggeforetagende, der gav Arbejde til saa mange Folk. Festen om Aftenen blev en stor Folkefest. Ved 8-Tiden samledes over 300 Personer ved Kaffebordene, og her veksledes der med Sang, Taler, Oplæsning og anden Underholdning.
L. J. Petersen bød velkommen. Arkitekt Gydesen ønskede Held og Lykke med den ny Forsamlingsbygning og haabede, at Dannebrog altid maatte vaje over denne Bygning, der vel nok blev den største Forretningsbygning paa Landet i vor Landsdel. (Forretningslokalet bliver over 300 Kvadratmeter.) Gydesen holdt til Slut en smuk Tale for vort Fædreland og vort Flag og udbragte et Leve, der besvaredes med 3 rungende Hurraer.
Helsinghoffs Orkester fra Haderslev gav en udmærket Koncert, og spillede siden til Dansen helt til den lyse Morgen.
Det skal selvfølgelig bemærkes, at Petersen var Vært for alle Gæster.”
Avisudklip, “Dannevirke” 1944 Over Jersdal.
“Købmand L. J. Petersen var i Anledning af 70 Aars Fødselsdagen Genstand for stor Hyldest.
Et Orkester bragte ham den første Morgenhilsen, og saa gik Flagene til Tops i Byen. Op af Formiddagen indfandt sig mange Gratulanter, og ved en Frokost, hvori der deltog over 100 Personer, blev der holdt en lang Række Taler.
L.J. Petersen bød Gæsterne velkommen.
Saa talte Politimester Hartmann, Haderslev, der beundrede den Energi, som Petersen havde udvist gennem mange Aar, ogsaa nationalt.
Den ældste Søn, Manufakturhandler Jakob Petersen, Over Jersdal, takkede paa Børnenes Vegne for det gode Eksempel.
Førstelærer Larsen, Arnitlund Skole, overrakte Petersen et stort smukt Kongebillede som Gave fra flere Naboer og motiverede i denne Forbindelse et Leve for Hans Majestæt Kongen (9 Hurraer og “Kong Christian”).
Stationsleder Hjermind takkede for godt Naboskab og der blev sunget en Sang, der var skrevet til Festen.
Manufakturhandler Petersen, Langeland, takkede Fætteren for godt Venskab. Formanden for Over Jersdal og Omegns Ringridderforening, Grd. Niels Bonnichsen, overrakte en smuk Sølvplade og meddelte Bestyrelsens Beslutning om, at L. J. Petersen var udnævnt til Æresmedlem. (Han havde været med til at starte Foreningen.)
Skomagermester Hagner takkede for godt Naboskab gennem mange Aar. Direktør Bork (Holm og Molzen) takkede paa sit Firmas Vegne for godt Samarbejde. Sønderjyden har underlige Vaner, siges der, og sjældent kan man overføre Ordene mere bogstaveligt paa nogen, end J. L. Petersen. Som barn af denne By bringer jeg dig min personlige Tak.
Ved Energi og Dygtighed har du arbejdet din Forretning op, som ingen anden ville kunne have gjort.
Fru Petersen takkede alle, der havde glædet dem paa denne Dag, og motiverede et Leve for deres gamle onkel Chr. Sommerlund, der var til Stede.
Endnu havde flere Ordet for at hylde Fødselsdagsbarnet. Blandt Gaverne kan nævnes en Buste af Kongen og Nordens
5 Flag foruden mange andre smukke Gaver og Blomsterdekorationer.
I Anledning af 70 Aars Dagen havde Købmand J.L. Petersen betænkt de Bomberamte i Flensborg med en Gave paa 100 Kr. Ogsaa næste Aars Konfirmander i Vedsted Sogn var betænkt med en Gave, og Forretningens Personale fik Gratialer.”
Avisudklip, “Dannevirke” 30.dec. 1955-
Nekrolog i anledning af L.J. Petersens død:
“En af Haderslev-Egnens kendte Forretningsmænd og en af Danskhedens trofaste Forkæmpere, fhv. Købmand L. J. Petersen, Over Jersdal døde i Gaar, 81 Aar gammel. L. J. Petersen var fra Aalkjær i Nustrup Sogn, hvor Faderen var Gaardejer.
Efter at være handelsuddannet kom L. J. Petersen i 1894 til Over Jerstal for at passe Købmandshandlen i den Butik, der var knyttet til Kroen, der dengang tilhørte afdøde Rentier Mathias Skau. Fire år senere – den 1. juli 1898 – overtog L. J. Petersen Forretningen i Forpagtning.
I 1902 købte han Ejendommen og allerede Året efter foretoges en større Ombygning. Der blev bygget en Etage på, hvor der blev indrettet en del Gæsteværelser, så den gamle Kro nu forvandledes til et moderne Stations-Hotel, der gennem de følgende År fik stort Besøg af Handelsrejsende, som overnattede. Det var i de Dage, da de færdedes af Landevejene med Hestekøretøjer, og Hotellet var videnom bekendt som et godt Madsted.
Men også Butikken blev den gang forstørret, efter som Handelsomsætningen var blevet betydeligt forøget. Og stadig voksede Omsætningen, således at der efter en halv Snes År måtte en ny Udvidelse til.
L. J. Petersen købte da i 1913 en nyopført Forretningsejendom, beliggende på den modsatte side af Statsbanen og Landevejen, med 2 Butikker, og herhen flyttede han så Afdelingerne for henholdsvis Manufaktur og Støbegods
Nogle erindringer igennem 55 år i Over Jerstal
Over Jerstal har fået en Internet side. Det en god idé for vores by. Det er selvfølgelig en del, som ikke kan se den, men det er rart, at der stadigvæk er mange, som gør noget for byen.
Efter at have boet i byen i mange år, ca. 55 år, syntes jeg, at der er meget at fortælle om byen.
Det er en by, som jeg er glad for og stolt over at bo i. Dog er den efter min mening ikke længere så attraktiv og livlig som førhen. Jeg tænker blandt andet på, at hovedgaden gennem byen blev lukket. Det syntes jeg er synd, selv om den forretning, jeg havde dengang, kom til at ligge noget bedre.
Jeg kom til byen i 1948 som 10-årig fra Haderslev. Min far købte et næsten nedlagt mekaniker værksted på hovedgaden 79, hvor vi havde værkstedet indtil 1956. Herefter byggede vi værkstedet og ESSO benzintanken, hvor det ligger i dag – Vojensvej 8. Det var den gang uden for byen. Jeg kan huske, mine forældre tænkte på, om kunderne ville køre helt derud, men det gik jo meget godt. Min søn Finn Greisen købte og overtog værkstedet i 1999 og er således tredje generation.
Dengang efter anden verdenskrig sidst i 40`erne og 50`erne var der fuld gang i Over Jerstal. Der skete utrolig mange ting i byen og omegnen, speciel på banen og banegården var der stor aktivitet. Jeg tror, der var ca. 75 forskellige forretninger.
Jeg vil prøve at huske dem alle, men jeg glemmer sikkert nogle.
Der var blandt andet følgende forretninger:
5 købmænd, en tatol, 3 smedeværksteder, et maskinværksted, 3 benzintanke, 2 bagere, et bageriudsalg, 2 maleforretninger, en farvehandler, en autolakerer, 2 elektrikere, 7 vognmandsforretninger, 2 isenkræmmere, 2 cykelhandlere, 2 barberer, 2 damefrisører, 3 murerforetninger, et mejeri, en træskomand, en skomager, en bogbinder med boghandel, en lakfabrik, 3 lillebilforretninger ( TAXA ), en tandlæge, 2 skræddere, en mølle, en mælkemand, en manufakturhandler med skohandel, en gartner, 2 læger, en jordemoder, en sejlmager, en møbelpolster, en møbelforretning, en sypige, en ostemand, en rulleforretning, en kro, 2 tømrer, en snedker, en hjuler, en telefon-central, en imprægneringsanstalt, en skole, en mekaniker, en kartoffel sorteringscentral, et posthus med 4 poster, samt en banegård med mange ansatte.
Drengeårene husker jeg med glæde. Vi havde en skole, som dengang hed Arnitlund skole, fordi den i grunden var beliggende i Arnitlund. Den havde 4 klasseværelser. Første og anden klasse i et lokale, samt 3. og 4. klasse i et andet. 5 klasse var en årgang for sig, 6. og 7. årgang var også slået sammen. Gymnastik foregik i forsamlingshuset, den nuværende ungdomsklub.
Sporten i byen har altid været en fremtrædende ting. Det syntes jeg har været meget attraktivt, et aktiv, set i relief til byens størrelse. Det har ungdommen nydt virkelig godt af. Det var fodbolden i årene 50èrne samt 60èrne, der var samlingspunktet. Her lå vi i noget, der hed mellemrækken. Det blev senere til serie 2. Badminton var også i de år godt spillende, men kom særligt godt med i årene 70èrne samt 80èrne. Her de lå i 3 division. Det var i disse år, vi fik en danmarksmester. Der var også en landskamp mod Sverige i hallen i Over Jerstal. Nu hvor håndbolden ligger i de højere rækker, nemlig i 2 division, krydser vi fingre for, at de må forblive der.
Efter læretiden i Gram, og soldatertiden på 18 måneder kom jeg tilbage til Over Jerstal. Her jeg blev gift med Ruth, hvis far var smedemester på Thorsbjerggade nummer 1.
Jeg har været mekaniker i byen i 40 år, samt drevet benzintank en del af tiden. Vi syntes, det har været en god og spændende tid, som vi mindes med glæde. Arbejdet samt fritidsinteresser gør, at vi kender mange mennesker i byen og omegnen.
Sammenholdet i byen har efter min mening altid været godt. Man ser det også i dag, når der er idrætsuge med blandt andet revy, dilettant samt ringridning. Det er nogle af de ting, som gør, at man kender sin by, og de folk som bor her.
Lad os håbe vi kan bevare de mange positive ting og bakke dem op. Det er et stort arbejde, for de som arrangerer tingene.
I de senere år, set over tid, er der desværre forsvundet en del forretninger. Det er nok mere udviklingen, der går i den retning, at vi skal centralisere. Lukningen af hovedgaden bærer ikke alene skylden derfor.
Vi har i de senere år fået Skausminde, som er et godt samlingssted. Skolen har vi også bevaret, så vi må trods alt være tilfredse, så længe vi også beholder de forretninger, vi har nu.
Bent Greisen.
Over Jerstal og Motorcyklister
Selv om Over Jerstal ikke er stor på landkortet, så finder man overraskende mange motorcyklelister, og motorcykel interesserede, i byen og dens omegn.
Det er helt almindelige folk, unge som gamle, der bare har en lidenskabelig hobby, uden relationer til det såkaldte rokkermiljø, med rygmærker, og negative omtaler i medierne.
Nogle er medlem af en civil klub, nær eller fjern, andre mødes bare med naboerne, eller bekendte, og kører en tur, og det kommer ikke så meget an på, hvad man kører på, bare der bliver kørt.
I Over Jerstal findes der både dem der er helt vilde med de store Goldwings, eller Harley Davidson, BMW eller Suzuki. Nogle foretrækker Veteran motorcykler, andre skal bare ha noget der kan køre.
I begyndelsen af ´90serne, var der en lille gruppe venner og naboer, de der ikke havde mc kørekort og motorcykel fik det, ,der begyndte at køre sammen, og blev kendt som McHjørnesofa.
McHjørnesofa navnet, fordi der hos det ene par blev indgået et forlig, han fik motorcykel og hun en hjørnesofa, og så var det spøgefulde navn snart daglig tale, internt i gruppen.
Det blev til mange gode ture, og weekend ophold rundt omkring, før der kom andre nye interesser, ind og optog fritiden. Enkelte droppede motorcyklen helt.
Jeg har her en lille historie / rejsebeskrivelse af en, af de køreture der gik til Sverige…
K.S.Sørensen
En lille historie
Dengang , æ Hjørnesofa, endnu var ny, og mc-kørekortet, for nogle af deltagerne, endnu kun var meget lidt brugt, blev der ved en uofficiel generalforsamling, omkring et cafeteriabord, i Billund Lufthavn, efterår 1993, besluttet at der skulle arrangeres en forlænget weekends tur til Sverige.
Som vedtaget, så gjort. Efter en vinteropstaldning, og olieskift, pudse, polere og andre klargørings ritualer, samledes alle i hjørnesofaen, til , hvem tager hvad med møde.
Af deltagere: Deesen og Moar , som var vært ved kaffe og kage, Jynne som formand og turens arrangør, de to brødre, Dax og Rød-mås, turens fotograf, Mindstemand, og så Gogs, som var hoppet med på vognen. Til oplysning havde Jynne inviteret en kollega med, Steen, som vi dog først ville møde på turen.
Øverst på listen, af hva´ska´ vi ha´ mæ´, stod der ” ØL ” , vi ved jo alle, at det i Sverige, er vanskeligt, at få fat i nogle ordentlige vitaminer, men en hurtig over-grænsen-tur blev planlagt og så var den klaret. Ellers var der ting som madvarer, hovedpinepiller, lappegrej, vejkort og lign.
Aften før afrejse havde alle deltager travlt med at arrangere bagagen på motorcyklerne, ikke nogen let sag for nybegyndere, der blev snurret og snøret, flyttet og byttet om, og tyngdepunktet afprøvet,
og på et tidspunkt kom Deesen stolt ind til sin kone, ”så Moar, nu er cyklen pakket, så nu kan vi godt tage af sted.”. Moar lignede dog et stort spørgsmålstegn, for på køkkenbordet foran hende lå endnu alt tøjet, toiletgrej, og anden bagage, så hun måtte lige ud og se hvad han mente med det.
”Jamen Deesen dog!, hvor skal vi gøre af vores tøj??”, udbrød hun, og tog sig til hovedet. Nu skulle hun godt nok sidde bag på, ved Jynne, på turen, men Deesen havde udnyttet hver en lille ledig plads på cyklen, til øl, bortset fra den plads han havde brugt til deres soveposer, og en dåse kædespray. I hast blev resten af deltagerne tilkaldt, og bagagen, og nogle af øllene, blev fordelt.
Mindstemand havde til turen ombygget den ene sideboks, til en kølerboks, isoleret med flamingo, og deri blev al, kød og frostvarer pakket ned i, om morgenen, på afgangsdagen.
Fuldtanket, fuldpakket og fuld af spænding, gik det så derudaf, men allerede ved motorvejspåkørslen, trak Gogs ind til siden, problemer allerede??, ” Nej !! jeg skal bare ha´ noget andet musik på min Diskman” kom svaret fra ham. Nå! , videre, Kolding, var det ikke her ved denne af/påkørsel, at Steen skulle slutte sig til os?. Lige nord for Kolding, trak vi så ind på en rasteplads, og ventede.
” Sig mig, var det på sådan en mørkeblå BMW, ham Steen kører?.” Kom det over fra Dax, da han havde fået landgangsbroen, på sin BMW hjelm slået op, og ild under en smøg.
” Ja! ” svarede Jynne.
” Jamen så, så jeg ham, køre ned ved af/påkørsel nord, og køre sydpå mod grænsen.”
”Hvad fa…..! Jynne, har du ikke fortalt ham at det er Sverige vi skal til. He! He!” kom det tørt over fra Deesen.
Da McDonnald havde fyldt de flestes maver til nær bristepunktet, kørte hele flokken til færgen, der skulle sejle dem over til det forjættede land, Sverige.
Det havde været lidt koldt og noget fugtigt, da flokken kørte hjemmefra tidligt denne morgen, men nu her omkring middagstid, strålede solen som en lyst, og termometeret viste sommertemperatur. Dette bekymrede dog mindstemand lidt, for den bagende sol ovenfra, og et ovn varmt udstødning under sidetasken med kølevarer, kunne ikke gå godt i længere tid.
Landgang i Sverige, og så en god køre tur i retning af Ljungby. Dejligt vejr, flot natur, og minimal trafik. Alle nød den hyggelige tur og var lidt ukoncentreret, indtil Jynne der lå forrest pludselig smed fuld anker.
” Det var sku´da derhenne vi skulle dreje”, var den melding der kom fra ham.
Alle kastede et blik tilbage på et skilt der stod ca. 100m længere tilbage, ” LilleLap”, jo den var god nok, der skulle vi nedad. En U-vending blev udført, og så tilbage og ned af en ,…. GRUSVEJ !!.
De der kørte forrest priste sig lykkelige, for der opstod en kæmpe støvsky, og de bagved kørende, der ikke havde visiret slået ned, fik det gjort i en fart.
Efter, hvad nogle følte, en uendelig lang tids kørsel, og tvivl om hvorvidt det nu ku´ passe, at dette var den korrekte vej, standsede Jynne ved en lille sidevej,og studerede den kørevejledning han havde fået tilsendt.
” Til venstre af vejen mod Lillelap, kør til i kommer til en vej der går til venstre med et stengære, og følg vejen, til i kommer et stykke ind i skoven, og så ligger sommerhuset på venstre side i en lysning, der står et skilt ved indkørslen, hvorpå der står Lillehus”, læste Jynne højt for sig selv.
Jo det måtte være den vej, ….. markvej??
Ganske rigtig efter nogle minutters kørsel af denne tvivlsomme vej, dukkede et hyggeligt sommerhus op som passede til beskrivelsen.
Normalt, i virkelighed, som på film, parkerer motorcyklister altid i en eller anden form for orden, denne kunne man lede længe efter her, med mindre man hører til dem der mener at kaos også består af en eller anden form for system. I så tilfælde var systemet her, at man parkerede der hvor mc`ens støttefod kunne pladsers på en sten eller pind og lign.
”Hold da kæft, alt den støv skal jeg sku´ ha skyllet ned. Er der flere der vil ha´en skummer”:Udbrød
Deesen, og begyndte at pakke øllerne ud.
Der skulle ikke køres mere denne dag, og næsten alle smed sig, små trætte, ned i græsset omkring den kasse dåseøl der var blevet pakket ud. Kun Jynne og Moar løb omkring, frem og tilbage om huset, inden de også slog sig ned, og fik ganen skyllet.
Efter en time eller to, og en tom kasse øl. ” Det er sørme ellers et rigtigt hyggeligt sommerhus, med pejs og det hele”, kom der fra Moar.
Sommerhuset ?. Det havde endnu kun Jynne og Moar set indefra, så gruppen blev langsom enig med sig selv om, at det da vist var på tide, at tjekke det efter. Der skulle jo også pakkes ud, og snart skulle der også tænkes på aftensmad.
” Guuud!!, vi skal da ha´ madvarerne ind i køler og i fryseren” Udbrød Moar
Hende og Mindstemand, åbnede med stor spænding den flamingo-isolerede sidetaske.
Til alles store overraskelse, var alt, bortset fra kød & mel boller, stadig bundfrosset.
Den står på suppe i aften, var meldingen fra Moar.
Nu var sagen den, at gruppen bestod af otte personer og sommerhuset havde egentligt kun sovepladser til fem, så fordelingen blev, at Deesen og Moar, fik værelset med to senge, senere døbt ægteværelset, og Jynne, Gogs, og Steen fik værelset med en køje og en seng, senere døbt snorkerummet, Mindstemand, Dax og Rød-mås blev derfor henvist til stuen, dels på gulvet og sofaen. Nu havde Jynne og Deesen, tidligere på aftenen, haft det sjovt med, at fyre op i brændeovnen, som jo netop stod i stuen, så ved sengetid var der temmelig varmt i stuen, dog udholdelig hvis man lå uden dyne, men i løbet af natten skulle Jynne lige et smut på det lille hus, og lagde så vejen forbi stuen, ”Hva´ så knægte, kan i holde varmen?”, sagde ham, og smed to, tre store brændestykker på ilden, før nogen af de tre halvsovende nåede at svare ham. Dette resulterede i at en halv time senere var der sauna temperatur i stuen, ” Har i noget imod at jeg åbner vinduerne??”, kom der stønnende over fra Rød-mås, og der kom ingen protester, Både Mindstemand og Dax, ville hellere kæmpe med de store svenske myg, frem for at mumificere i den uudholdelige varme.
Om morgenen var Deesen den første der stod op, og lige efter kom Steen, ” Hold da op!, hvor Jynne og Gogs dog Snorker, jeg har næsten ikke fået sovet.” kom der klagende fra ham.
Da Deesen og Steen var de første der var oppe, var det også dem der hentede rundstykker og tilbehør, inde i Ljungby. Og hvilke rundstykker, de var fantastiske, og Deesen fortalte med store armbevægelser, hvordan man i bageriet fremstillede dem. De måtte jo af bagdøren, for herover åbnede bageren ikke før omkring kl. 9.
Også denne dag var det et fantastisk fint vejr, så sofagruppen valgte at køre en tur rundt i Småland, en hyggetur på et par hundrede kilometer, og undervejs blev der provianteret til aftenens grillfest.
” Hold da kæft, hvor er vejene da bare ujævne her i Sverige!”: klagede Rød-mås, da han ved hjemkomsten, steg af motorcyklen. ” Det er sku´ da til og få helt ond i røven af.”: fortsatte han og masserede sine ømme baller. Resten af gruppen syntes nu ikke at det var så slemt, enkelte syntes endda at vejene, mange steder var bedre end derhjemme.
” Ha!!..: Det er da ikke vejene der er noget galt med.”; kom der så pludseligt fra Steen, der stod og så på Rød-måses mc.” Det er dine støddæmpere der er punkterede”. Ganske rigtigt, ved nærmere eftersyn, hvilket egentlig ikke var nødvendigt, for hele motorcyklens bagende var oversprøjtet med olie, var begge støddæmpere utætte, og helt tømte for olie.
Efter en kort afslapper, blev der tændt op i grillen, og dækket op ved terrassebordet, og en god portion pølser og øl, blev hevet indenbords.
Aftenen fortsatte med de våde varer, og med kortspild, fordelt i to grupper. Steen der spillede med og mod Gogs og Deesen, blev i løbet af aftenen mere og mere forvirret. Han syntes hele tiden at tabe, og kunne ikke rigtig blive klog på om det var fordi han ikke helt forstod de sønderjyske udtryk, eller om spillereglerne i sønderjylland var anderledes en dem han kendte, om han bare var uheldig, eller om de to bare snød som vandet driver. Vi andre i sofagruppen ville nok ha´ gættet på det sidste.
Da sengetiden nærmede sig spurgte Jynne..” Skal jeg ikke lige smide noget mere på brændeovnen?”
”NEEEJ !!!!”: brølede Dax ,Rød-mås og Mindstemand i kor.
Igen var det Deesen der var den første der stod op, så han og Gogs var dem der hentede rundstykkerne. Jynne havde fødselsdag denne dag, så rundstykkerne blev fint pyntet med danske og et enkelt svensk flag. Efter at Jynne senere havde pakket sine fødselsdagsgaver ud, fem par strømper, en T-shirt, en svensk øl, og et par G-strengs underhyler, blev det så den tid hvor dagens køretur skulle planlægges.
”Hva´mæ og køre til Øland”: foreslog Jynne, og pegede på det opslagne kort over sydsverige.
”Tjo… det kan vi da godt”, mente resten af gruppen, det så ud til at være en overkommelig køretur. Hvad man dog ikke lige tog i betragtning var, at målestoksforholdene på Sverige kortet, ikke var de samme som på Danmarkskortet der lå ved siden af. Så sagt på en anden måde, Dax der havde den mindste benzintank, måtte tanke tre gange denne dag på turen. Men efter fire fem smøgpauser, blev Øland da til sidst nået, og nær toppen af øen blev der da også fundet et spisested, hvilket glædede Gogs gevaldig.
” Øhh… Hej du! Steen.!” : råbte mindstemand pludseligt. ” Jeg kan se at du er begyndt at samle på søm”.
Steen så lidt uforstående til bage på Mindstemand. ”
” Ja der sidder da i hvert fald et i dit bagdæk!”
Da Dax, Rød-mås og Mindstemand var gået forbi Steen´s Mc havde de tilfældigt set sømmet sidde fint og skinnende i bagdækket.
Hele sofagruppen var vent om for at tjekke sømmets fine pladssering, lige bortset fra Gogs, restauranten trak lidt mere i ham, men overvandt spisetrangen og kom til sidst også hen til de andre.
” Vi sætter sku´ en prop i med det samme, så kan limen tørre mens vi spiser.”: Sagde Jynne.
Mere eller minder forundret og måbende, så gruppen til mens Jynne frem fra BMWéns gemmer fandt lappegrej frem, trak sømmet ud, kom lim på en gummiprop, mens Steen holdt en finger over hullet så luften i dækket ikke slap ud. Med et specialværktøj stak han proppen i huldet og færdig.
”Vi skærer delen af proppen, der stikker ud, af, når vi har spist og limen er tørret.”: sluttede han.
Efter at der var blevet spist og en gåtur i en ruin af en eller anden slotsbygning, gik turen så langsom hjemad. Et kort stop ved et fornøjelses / dyrepark, men gruppen blev enig om af entréen var for dyr.
Pludselig, som skudt ud af en kanon fløj Steen, der ellers hele tide havde dannet bagtrop, forbi gruppen, og forsvandt af syne langt forude. Ca. ti – femten kilometer længere fremme, indhentede gruppen ham igen. Noget galt?, han holdt inde i siden.
” Jeg blev bare smøgtrængende, derfor kørte jeg lidt i forvejen” var hans svar.
Da hele sofagruppen endelig nåede hjem, var det ikke kun Rød-mås der havde ondt i røven, efter et kik på kilometertællerne var det alligevel blevet til en tur på næsten femhundrede kilometer.
Denne aften var der ikke megen vigør i nogle af medlemmerne, og klokken halv elleve var alle gået til køjs.
Dagen for hjemrejsen var kommet, og efter den nu traditionelle morgenrundstyk, begyndte fordelingen af rengøringsopgaverne. I løbet af de efterfølgende timer blev der så rent at det ikke var til at se, at otte vanvittige personer havde opholdt sig i huset, og dog, faktisk var der en forandring, der var renere end da gruppen ankom.
Kort før afrejsen, de fleste var så småt ved at komme i køretøjet.
” Nøøj!! Den er godt nok galt med tønden, jeg bliver sku´nød til at slå en streg før vi kører”. Kom der klagende fra Jynne.
”Neeej!!.. Jeg har lige gjort WCét rent”; udbrød Moar. ”Så skal du sku´ selv gøre det ordentlig ren igen”
En halv time senere var Jynne også kommet i køretøjet igen, og sommerhuset blev låst af og tjekket et par gange, og så afgang mod Danmark.
Det var igen blevet en fantastisk flot solskinsdag, dog blæste det en del de sidste tredive kilometer før Helsingborg, en stærk sidevind der gjorde at de fleste lå helt nede på den ene side af motorcyklen, i stil med ræsekører, for at holde den på rette vej, men efter færgeturen og ankomsten til Helsingør var det stillevejr. Her tog gruppen afsked med Steen, der ville besøge sin familie, nu da han alligevel var på Sjælland. Gogs var igen blevet sulten, så mens han og et par andre fik noget at spise, gik resten til Kronborg slot for at gå en runde der.