Byen med mange historier
Oldtidens Over Jerstal
Et oldtidsfund midt i byen, hvor aktivitetscenter (områdecenter) Skausminde ligger.
Her blev i 1912, i Gæstgiver og Købmand Mathias Skaus have, udgravet en gravhøj med en bronzealder grav, der fandt man blandt andet et meget flot bronzesværd. Da man i 1988 skulle til at opføre områdecenteret, blev der igenforetaget en udgravning i den samme høj, da blev der fundet en grav fra stenalderen, under den tidligere fundet bronzealdergrav. Disse fund de gravhøje som har været i og omkring byen vidner om, atder har boet mennesker i Over Jerstal lige siden oldtiden.
I 1896 åbnede købmand Thomas N. Ludvigsen Over Jerstal Købmandsgaard, i et tidligere kådnersted (husmanssted). Birthe Schmidt har, som den sidste, drivet en blomsterforretning i den tidligere købmandsbutik, som nu for længst er lukket og lavet om til lejligheder.
Byen bestod omkring 1709 af 6-7 gårde, som nok har ligget samlet omkring korsvejen, hvor vejen fra Haderslev til Tønder krydsede den gamlePottervej. I følge Iver Nissens "Haderslev Amt, en statistisk-typografisk fremstilling 1840", bestod byen dengang af 1 stor gård, 11 mindre gårde og 7 landbosteder, der var desuden kådnere, håndværkere, aftægtsfolk og arbejdere i byen.
I januar 1887 køber Mathias Madsen Skau en grund ved banen og opfører en købmandsforretning og et gæstgiveri. I 1902 køber L. J. Petersen begge forretninger, kroen stod hans kone Helena for.
Sønnen Peter Petersen overtog senere købmandsforretningen. Efter sønnen Peter, har der været flere ejere af butikken, Henry Riis, Ullerup, Arnt Nissen, den 1/7 1985 overtog Asta Schulz købmandsforretningen Hovedgaden Øst 65. Som den sidste overtog Mette Schultz forretningen den 1/6 2006. Oktober 2013 lukkede forretningen, efter forsøg på salg, som ikke lykkedes.
På den anden side af gaden åbnede bagermester Detlef Detlefsen et bageri med forretning i 1893. Den blev sidst drevet af Per Strægaard Jørgensen, som lukkede butikken 2/1 2006.
Nord for bageriet nu ved den nye omfartsvej, opførte Andreas Westergaard i 1882 Over Jerstal Damp-Vindmølle og Bageri. Møllen mistede under en storm i 1922 sin vindrose, og der blev installeret en dieselmotor. Senere gik man over til elmotorer. Det er i dag Over Jerstal Autohandel hvor Jørn Therkildsen i fler år drev forretningen og som nu drives af datteren Lone og svigersønnen Peter Henningsen.
På hovedgaden Øst 59 startede Mads Toft som karetmager i 1892. Han forpagtede huset i 1892 og købte det i 1902. Hans svigerdatter havde i en del år “Ellens Kiosk” i huset. Da Ellens Kiosk lukkede blev Ellen og Alfred Toft boende i huset indtil de døde.
Torsdag den 1 april 1904 kom det første tog , med (Æ lilleban) til byen. Det kom fra Haderslev over Ustrup, og herfra skulle det til Toftlund.
Der var forinden opført en stationsbygning og en remisse, der dengang kostede 36.000 mark at bygge.
Fra Over Jerstal afgik der 6 tog til Haderslev og 5 tog til Toftlund hver dag. Når togene kørte fra stationen mod Haderslev, skulle de krydse statsbanen, derfor var der anlagt en dæmning, som gik i en stor bue nord om byen, hvor der var bygget en bro over statsbanen.
Der kørte tog på strækningen i 35 år. Da der i midten af trediverne begyndte at komme lastvogne og rutebiler blev man klar over at banedriften var urentabel og amtsbanerne blev nedlagt.
Det sidste tog på strækningen kørte lørdag den 24 juni 1939. Derefter blev skinnerne fjernet. Persontrafikken fortsatte med rutebiler, og der blev indsat fragtbil, der kørte til Toftlund.
Amtsbanegården blev til forsamlingshus. I 1941 blev der tilbygget en sal og søndag den 26. oktober 1941 blev Over Jerstal Forsamlingshus indviet, det virkede omkring 25 år inden det blev nedlagt. Der er nu ungdomsklub i salen, og i den gamle stationsbygning er der privat udlejningsbolig.
Stationsbyen Over Jerstal
Statsbanen
Det var først efter 1864, da jernbanen kom til byen, at Over Jerstal skiftede status fra landsby til stationsby, at der rigtig kom gang i byudviklingen.
Torsdag de 1 oktober 1864 kom det første tog til byen, og så var Over Jerstal blevet stationsby. Toget kom sydfra fra Flensborg og stoppede i Vojens, der sluttede sporet. Først 2 år senere var sporet til Vamdrup færdig.
Den første station blev 1864 opført lige syd for Hovedgaden, det var en rødstensbygning med et tilhørende toilet og mandskabshus for banearbejdere.
Da amtsbanen i 1904 kom til Over Jerstal, blev den gamle station hurtig for lille og i 1912 begyndte man at bygge en ny station. Den blev bygget lidt syd for den gamle stationsbygning. Den var færdig i 1914.
Samme år begyndte 1. verdenskrig. Over Jerstal station var dermed den sidste nye station tyskerne byggede i Sønderjylland.
Den gamle stationsbygning blev senere nedrevet, men toilet- og mandskabshuset blev bevaret og brugt ved den nye station
Til trods for amtsbaneforbindelsen til Toftlund, fandt statsbanerne hverken i tysk eller dansk tid, det umagen værd, at lade hurtigtogene standse her. Det skete først under 2. verdenskrig i forbindelse med at flyvepladsen blev anlagt, og vejen til Vojens blev spærret.
Da personalet i 1943, under besættelsen skulle have legimationskort; for at kunne færdes på banen, og derfor skulle fotograferes, kan vi på billedet se, der var 18 ansatte ved banen i Over Jerstal
På grund af stigningen af private biler, faldt antallet af rejsende, og DSB valgte at lukke stationen. Det sidste persontog kørte fra Over Jerstal station lørdag den 25 maj 1974, den tomme stationsbygning forfaldt og blev i 1983 nedrevet. Det gamle toilet og mandskabshus fra 1864 blev ligeledes nogle år senere nedrevet og dermed var tiden som stationdby ophørt
Nu er det kun sporene tilbage, der skiller byen i to dele. Skal man fra den ene bydel til den anden, må man benytte en af de 2 nye tuneller under banen.